Totalrenovering

 

Hvis du vil renovere en større del af din bolig, er vi med hele vejen.
Det kræver en erfaren og engageret byggeleder at sikre en vellykket totalrenovering.

Hele processen skal være gennemtænkt, så byggefasen forløber effektivt og planmæssigt, og så resultatet er det helt rigtige. Udover dygtige håndværkere kræves løbende koordinering og kommunikation. Tryghed, overskuelighed og tillid er kodeord.

I de indledende faser bruger vi derfor ekstra tid. Det er med udgangspunkt i dine - og din boligs - behov, at løsningerne skal findes. Behov som: 

 - Øget komfort og funktionalitet, eksempelvis et køkken der bare spiller;

- Bedre rum-inddeling, eksempelvis et ekstra børneværelse, større bad og køkken;

- Mere plads, i form af tilbygning, udnyttelse af ubenyttede arealer (garage, loftsrum) etc.

- Højere energi-effektivitet, eksempelvis efterisolering, nye vinduer eller ny varmekilde;

- Sikring mod vind og vejr, eksempelvis udskiftning af tag og facade; 

- Æstetik: Overfladerenovering med nye gulve, restaurerede og malede vægge og lofter, nye elinstallationer, et nyt vindue med ekstra lysindfald etc.

 
 

Vi sætter en ære i klare aftaler, samt at budgetter og tidsplaner bliver overholdt.

 
 

Det er en stor investering at totalrenovere, hvorfor det også er vigtigt at være realistisk. I udformningen af renoveringsprojektet stiller vi en omfattende og varieret erfaring med byggeledelse og totalentreprise til rådighed. Hvis du ønsker en sparringspartner i idéfasen, kan vi hurtigt spore dig ind i forhold til mulige løsninger, og den investering, de kræver.
For at nå frem til de rette løsninger, tænker vi gerne ud af boksen. Samtidig er det os som sikrer, at alle byggetekniske krav bliver overholdt, og at løsningerne er bæredygtige og tidssvarende.

Herunder at de rigtige, bæredygtige materialer bliver udnyttet.
Vi sætter en ære i klare aftaler, samt at budgetter og tidsplaner bliver overholdt. Totalrenoveringen bidrager til en højere værdi; ikke bare en bolig som kan sælges for mere, men en bolig, som er bedre at bo og leve i.

Vi har erfaring fra nogle af de mest krævende, bæredygtige byggerier i Danmark. Vi renoverer både for private og erhverv; stort som småt. Vores kundegruppe er omfattende og inkluderer bl.a. pensionsselskaber.